Ejendomskontoret har nu fået mulighed for at sende sms-beskeder til jer beboere. Sms-beskeden er en service fra ejendomskontoret til dig – og det er meningen, at den skal gøre dit liv lidt nemmere.
Fremover vil du f.eks. kunne modtage en sms fra ejendomskontoret, hvis
- vi bliver nødt til at lukke for vand eller varme i en periode
- vi vil minde dig om, at du får håndværkerbesøg
- din håndværker bliver væsentligt forsinket
- der sker andet, vi finder det relevant at orientere dig om
De mobilnumre, der er tilmeldt din adresse, er automatisk tilmeldt løsningen, da systemet vi gør brug af, trækker fra en database over alle registrerede mobilnumre i Danmark.
Men, har du mobil med taletidskort, hemmeligt nummer eller firmabetalt mobil, kan vi ikke automatisk sende dig en sms.
Nemt at melde til og fra
Du kan nemt selv tilmelde dig via linket nedenfor, eller ejendomskontoret kan være dig behjælpelig ved personlig henvendelse i kontortiden. Er dit nummer tilmeldt sms-servicen og ønsker du IKKE at modtage en sms, så kan du også nemt afmelde dig ved via linket . Det er også her, du kan vælge om du hellere vil modtage beskeden via e-mail eller om du ønsker begge dele. Fortryder du, at du har frameldt dig servicen, kan du på et senere tidspunkt blot tilmelde dig igen.
TRYK HER FOR AT KOMME IND OG TILMELDE DIG
Det er ikke muligt at besvare indkomne sms-beskeder. Du skal fortsat kontakte ejendomskontoret via mail kontor@abl-1926.dk, eller inden for åbningstiden hvis du ønsker personlig betjening.